Hvad er din livsretning? Eller, hvis du ikke lige kan definere det, så bare et projekt du går op i nu og her? Det der får dig til at stå op om morgenen?
Som mand vil det ofte føles vigtigt, at du har et sådant projekt. En retning. Det er dit aftryk i verden. Det er dér du realiserer dig selv. Det kan være dit job, eller det kan være en hobby. Det kan være noget der involverer andre mennesker, eller noget du gør alene. Det vigtige er, at det er meningsfuldt for dig, og noget som du bliver opslugt af, når du laver det.
Hvis en mand har et sådant projekt, så kan man mærke det på ham. Han er passioneret omkring noget, og han har modet til at gå efter det. Det er tillidsvækkende, og det er også den bedste måde at tiltrække en kvinde, der passer til dig. Eller tilfredsstille hende du har. Der er ikke noget en kvinde hellere vil, end at mærke en mand der er glad for det han laver. Glad i livet.
Jeg kan:
- Hjælpe dig til at finde din gejst og motivation igen, hvis du føler at den er forsvundet.
- Hjælpe dig med at slippe de ting der måske står i vejen for, at du kan mærke din autentiske retning.
- Styrke dig igennem nogle af de svære overgange i livet – hvor du har brug for at reorientere dig påny.
- Guide dig med værktøjer og viden på din indre rejse imod at lære dig selv bedre at kende.