Tantra til Mænd: Lær At Mestre Din Seksuelle Energi

Tantra til Mænd: Lær At Mestre Din Seksuelle Energi


Tantra til mænd handler i bund og grund om dét, som kaldes at ‘mestre din seksuelle energi’. Det er en praksis, hvorved du opnår kontrol over din krop, dit sind og energiflowet i dem under den seksuelle akt. Når du opnår denne kontrol har det en lang række fordele.

Dels løser praksissen de fleste seksuelle problemer hos mænd, såsom præstationsangst, tidlig sædafgang og potensproblemer. Men mange oplever også at den grundlæggende giver mere energi, fordi seksuel energi er livsenergi, så når du lærer at bruge denne bevidst, giver det et boost i det daglige. Det kan opleves som mere livslyst, gå-på-mod, drive, mentalt overskud, og sågar mindre søvnbehov.

Endelig gør det at mestre din seksuelle energi også, at sex bliver langt bedre for begge parter. Det bringer mere nærvær ind i sex, mindre autopilot, mere nydelse og sanselighed. Det gør at man kan nå nogle helt andre steder hen i sig selv bevidsthedmæssigt under sex. Den seksuelle akt bliver så at sige en meditation, hvor du bygger mere og mere nydelse og energi op sammen med din partner, hvilket kan give mulighed for nogle ekstremt stærke og smukke oplevelser.

Lær at mestre din seksuelle energi her.  –  Online kursus her.

 

Tantra til mænd: Løser seksuelle udfordringer som tidlig udløsning og potensproblemer

Når du træner at mestre den seksuelle energi som mand, skal du øve dig i bygge lyst og energi op i din krop – uden at skyde den ud med udløsningen. Du træner så at gå lige til knivsæggen af orgasmen – inden udløsningen går i gang. Dér bruger du et par simple fysiske og meditative teknikker til at trække orgasmen opad i kroppen – i stedet for at den bevæger sig ud igennem pikken i en udløsning. Dette gør at du kan lære at få flere orgasmer under sex uden udløsning, hvilket er ekstremt dejligt og energiserende. Læs mere om de tantriske orgasmer her.

Denne træning gør også, at du lærer at sprede den seksuelle energi løbende ud og rundt i kroppen. Det modvirker at den ophober sig i bækkenbunden og stiger til et klimaks, hvor den undslipper din kontrol. Din bækkenbund er et relativt lille område i din krop, og du kan ikke rumme så meget lyst og liderlighed dér. Men hvis du kan sprede denne rundt i resten af kroppen, så kan du rumme meget, meget mere lyst, uden at du behøver at skyde den ud.

Dette er den simple forklaring på, hvorfor praksissen virker på for tidlig sædafgang. Fordi du lærer at kontrollere den seksuelle energi i din egen krop, og lærer at sprede den fra bækkenbunden før den bliver så intens, at den sætter gang i udløsningen. Se mere om løsningen på tidlig udløsning her.

Metoden indebærer også at du styrker din bækkenbunds-muskulatur og lærer at bruge den korrekt. Dette kombineret med at du opbygger seksuel energi i din krop, gør at du kommer til at opleve mere lidibo og seksuel kraft. Praksissen styrker også testosteron-produktionen i din krop, og alt dette tilsammen styrker potensen markant. Det er derfor også en effektiv og naturlig metode til at afhjælpe eller helt kurere potensproblemer og impotens. Se mere om årsager og løsninger på potensproblemer her.

Endelig virker metoden også positivt ind på præstationsangst, som kan blive et selvforstærkende fænomen, hvis man f.eks. har oplevet potensen svigte et par gange. Den kontrol over og kontakt med din krop og seksualitet, som du opøver med denne metode, gør at du lettere bevarer kontakten med din krop og din lyst, i de seksuelle situationer hvor du ellers kunne ryge op i hovedet og blive offer for frygten.

 

Tantra til mænd: Giv langt mere nydelse til din kvinde

 

Den øgede kontakt med dig selv og din egen krop, som du opbygger ved at mestre din seksuelle energi, gør også at du kan mærke din partner langt bedre. Der kommer med andre ord meget mere kontakt og nærvær ind i sex. Samtidig er en væsentlig del af praksissen at tage målet ud af sex. Udløsningen er ikke længere den ultimative endestation. Både mænd og kvinder oplever det som regel som en kæmpe befrielse, når de slipper den entydige fiksering på mandens udløsning. Det gør at hele resten af akten får en helt anden fylde.

Endelig gør det, at du bygger seksuel energi op i din krop og i din pik, også at du kan give mere nydelse til din partner. Hendes nydelse og orgasmer bliver simpelthen bedre, når du har lært at mestre din seksuelle energi. Det giver sig selv: hvis du har mere seksuel energi i din krop og i din pik, så kan du også nemmere sætte hendes energi i svingninger.

 

Tantra til mænd: Et Energi-boost i hverdagen

Dette var faktisk en af de primære grunde til at ‘tantra for mænd’ blev praktiseret af de gamle taoistiske og tantriske mestre. Fordi de i begge disse to kulturer fandt ud af, at den seksuelle energi er tæt forbundet med vores livsenergi. Og at når man smider den ud med sin udløsning for mandens vedkommende, så mister man noget af den.

De fleste mænd kan godt skrive under på den oplevelse, og de fleste kvinder også. Manden mister noget energi når han kommer. Der kan være tilfælde hvor man mister mindre, og det skyldes at mandekroppen også har en cyklus – den er bare ikke ligeså tydelig som kvindens. Hvis du kommer på det rigtige tidspunkt i denne, så oplever du at miste mindre energi.

I hvert fald, hvis du træner at holde udløsningen tilbage og sprede den opbyggede lyst og nydelse rundt i resten af kroppen, så oplever de fleste et energi-boost af en slags. Nogle oplever det som mere fysisk energi og mindre søvnbehov. Andre oplever det mere som mental klarhed og overskud. Andre igen som øget inspiration og kreativitet. I DR2’s temalørdag om orgasme, som fulgte Vital Force Sexual Mastery kurset, beskriver Oliver som er musiker f.eks. hvordan praksissen gav ham mere inspiration til at spille. Jazz-musikeren Miles Davis beskrev det samme i et interview for år tilbage.

Mantak Chia, som er den mest internationalt kendte taoistiske underviser, beskriver et sted i en af sine bøger, hvordan den ekstra energi som manden får til rådighed, simpelthen styrker det potentiale og de talenter han allerede har. Med andre ord, hvis han er musiker bliver han endnu bedre til at spille musik.