Tantra i Indien

Tantra i Indien


Den indiske Tantriske tradition er en kompleks størrelse. Den rummer så mange forskellige del-traditioner, sekter, praksisser og ritualer at det til tider kan være svært at tale om én tantrisk tradition. Sporer man betydningen af ordet tantra tilbage igennem historien har det haft mange forskellige betydninger. De første betydninger er af meget praktisk karakter. Tantra var en ‘science of life’ for almindelige mennesker: praktiske instruktioner til hvordan man byggede et tag, smeltede jern, opdrættede får, etc. Først senere får ordet tantra den mere specifikt religiøse betydning.

Tantra har været praktiseret på et væld af forskellige måder. Denne artikel præsenterer nogle af dem. Før vi når dertil skal vi imidlertid se på nogle af de mest fundamentale idéer og principper, som stort set alle de forskellige retninger og sekter deler – trods deres afvigelser i praksis og etik. Nogle af disse centrale idéer i tantraen er følgende:


Fundamentale idéer i Tantra

Udfrielse og reinkarnation

En fuldstændig fundamental idé i tantrisk filosofi og praksis er idéen om reinkarnation og udfrielse, som også er helt central i al anden østlig filosofi. At verden og livet i bund og grund er et fængsel som vi er fanget i via reinkarnationen, og at målet med livet er at komme ud af dette fængsel. Alle tantriske retninger og sekter deler denne grundpræmis, skønt de divergerer kraftigt med hensyn til hvordan det opnås.

Foreningen af det maskuline og det feminine

Forskellige tantriske retninger deler også den opfattelse, at måden at opnå udfrielsen på er ved at forene de maskuline/feminine poler inde i det enkelte menneske. Ligesom mange andre religiøse retninger ser Tantraen alting som værende polært. Hvert enkelt menneske rummer disse modsatrettede poler, og hele universet skabes via den konstante interaktion og elskov imellem dem – imellem Shiva og Shakti, kosmisk bevidsthed og energi. Men hvis vi kan forene disse modsatte poler indeni os selv, så kan vi opnå den oprindelige, guddommelige enhed. Og dermed udfrielsen.

Vigtigheden af vitalitet

I de fleste tantriske traditioner finder man også et stærkt fokus på vitalitet, og på teknikker og praksisser til at forlænge livet og øge og bevare ens livskraft. Den kan således forekomme meget praktisk, men det er vigtigt at forstå at øget livslængde ikke er et mål i sig selv, som det typisk er i Vesten idag. Øget livslængde og livsenergi har et helt bestemt formål i en tantrisk forståelse. Ifølge den tantriske filosofi er den menneskelige inkarnation noget ganske særligt, i og med at det er den eneste i hvilken vores bevidsthed kan udvikle sig. Laverestående væsner som dyr har ikke denne mulighed, og selv højere væsner som guder, engle og andre bevidste væsner har heller ikke mulighed for at udvikle sig videre. De er låst i deres perfekte lysverdener, bundet til det niveau af udvikling som de nu engang har nået. Derfor, og kun derfor, er tantraen fokuseret på at bevare og styrke udøverens livslængde og vitalitet – for at få den fornødne tid og energi til at frembringe den udvikling, som er menneskets unikke potentiale.

Relationen til Guruen

Praktisk taget alle tantriske retninger lægger også ekstremt stor vægt på forholdet til Guruen. Ifølge Tantra kommer man ingen vegne uden den rette Guru. Kularnava Tantra udpensler i rige detaljer hvordan den højeste og vigtigste af alle praksisser og ritualer er tilbedelse af Guruen, og at dette kan give øjeblikkelig udfrielse. Hvis man omvendt taler eller handler imod Guruen på nogen måde kan det få frygtelige konsekvenser. Dette er fordi at Guruen, hvis vedkommende er en sand Guru, virkelig er en inkarnation af Shiva, guddommelig bevidsthed. Og som sådan har han evnen til at bringe én oplysning det øjeblik han måtte ønske det. Denne idé om total underkastelse overfor Guruen, og om at de for ens udfrielse nødvendige redskaber – viden om mantraer, ritualer, etc. – må og skal overdrages én af en sand Guru, er en uundværlig del af den traditionelle tantra, ligesom den er i mange andre østlige filosofier.


Forskellige måder at nå målet på:

Selvom om stort set alle retninger indenfor tantra er enige om målet – at nå udfrielse igennem foreningen af det indre maskuline og feminine – så er de dybt uenige om måden at opnå det på. De forskellige sekter som arbejder med dette kan karakteriseres på følgende vis:

  1. Dem der forsøger at se udover verdens dualitet uden at engagere sig i den overhovedet. De forsøger at frembringe polernes forening ved at fokusere på den universets enhed, som ligger bag de tilsyneladende formers mangfoldighed. Med andre ord, de insisterer på at verdens mangfoldighed og dualitet kun er en illusion, og de forsøger at nå udover den ved simpelthen ikke at acceptere den.
  2. Dem der forsøger at afstedkomme polernes forening ved rent faktisk at kontemplere en sådan forening. Dette gøres f.eks. ved at udøveren visualiserer at have sex med en guddom af modsat køn, hvilket kan vække udøverens egen guddommelighed. Dette involverer, med andre ord, ingen fysiske seksuelle manifestationer, og udøvere fra disse retninger insisterer ofte på at dette er unødvendigt.
  3. Dem som bruger fysisk sex imellem en mand og en kvinde som en vej til at opnå en forening af deres indre poler. Dette er formålet med det berømte maithuna ritual, som efter mange og lange indviklede rituelle forberedelser inkluderer seksuel forening imellem den mandlige og den kvindelige udøver. De traditioner som praktiserer dette understreger, at hvis ikke de forudgående forberedelser er blevet udført korrekt og den rette tilstand opnået inden den seksuelle forening finder sted, så er ritualet frugtesløst og syndigt.
 En Shiva-lingam, som findes i utallige former over hele Indien. Det er en symbolsk repræsentation af foreningen af de mandlige og kvindelige kønsorganer, og dermed igen foreningen af de maskuline-feminine poler indeni hvert enkelt menneske.
En Shiva-lingam, som findes i utallige former over hele Indien. Det er en symbolsk repræsentation af foreningen af de mandlige og kvindelige kønsorganer, og dermed igen foreningen af de maskuline-feminine poler indeni hvert enkelt menneske.

Den revolutionerende Tantra

Tantra er blevet og bliver praktiseret i meget respekterede og etablerede sammenhænge af højt ansete personligheder. F.eks. har Dalai Lama udtalt, at han praktiserer visse tantriske meditationer (da der også er en tantrisk strømning i Buddhismen). Når det er sagt, så har Tantraen ofte haft en radikal, revolutionerende måde at forfølge sine spirituelle mål på. Dette har både stødt og fascineret igennem tiderne. Hvor andre religioner – f.eks. den vediske – foreskriver streng disciplin med faste regler og dogmer og generelt understøtter en etableret hierarkisk samfundsorden med præster, etc., er tantraen ofte i opposition til dette. Dens vej mod guds enhed er ofte radikal og vender op og ned på etablerede værdier.

Tantric demon
Tantric demon from Tibet.

For eksempel findes der historier om tantrikere som sniger sig ind på begravelsespladser for at sidde og meditere oven på bunker af lig: En måde at vende op og ned på den etablerede forståelse af, hvad der er helligt og profant og sprænge de konventioner igennem hvilke vi normalt opfatter verden. Et andet eksempel er tantrikere der lader deres subtile kroppe blive ædt op af dæmoner, i en bevidsthed om at selv disse dæmoner er en del af det evige, altomfattende guddommelige væsen. Med den rette bevidsthedstilstand skulle dette kunne forårsage øjeblikkelig udfrielse.

Mindre radikalt i vestlige øjne er nok maithuna ritualet som involverer seksuel forening imellem den mandlige og kvindelige udøver. Men det er radikalt i forhold til en vedisk religiøs forståelse, fordi det gør brug af vin, kød og sex, som lige præcis er de ting som i den vediske forståelse holder os fast i reinkarnationen. Tantraen insisterer på at brugen af disse elementer med den rette bevidsthed kan føre til udfrielse. Dermed har den igen været i strid med etableret Indisk religiøs forståelse. Tantraens filosofi om hvad der kan udfri mennesket rækker også udover sociale skel som kastesystemet, hvor f.eks. kun brahmin-kasten har været tilladt at udføre visse ritualer. Så også her har Tantraen været i opposition til den herskende samfundsorden.


Vampyrisme – fra det højeste til det laveste

Én ting er hvad der er radikalt, en anden er hvad der er ondskabsfuldt, og tantraen har også haft sin del af vampyrer, der har været med til at give den et blakket ry. Tantraens insisteren på at opbygge og styrke ens vitalitet giver god mening, når denne vitalitet bruges til selvrealisering, som igen kan komme andre til gode. Det er også etisk forsvarligt, så længe denne opbyggelse af vitalitet ikke sker på måder der er til skade for andre. Men fikseringen på at opbygge livskraft og vitalitet har også fået nogle kulter til at udvikle praksisser, hvor udøverne har forsøgt at stjæle andre menneskers livskraft.

Omar V. Garrison beretter om en af de mere ubehagelige teknikker hvorved dette er blevet gjort, som indebærer at indskyde en kanyle i offerets rygrad og udtrække en bestemt væske, som skulle indeholde et menneskes ojas, det livskraft. Kanylen indsættes derefter i udøverens egen rygrad og væsken indskydes for at supplere ens egen ojas. Andre praksisser skulle sætte udøveren i stand til at stjæle menneskers subtile livsenergi på afstand, og uden at de lægger mærke til det.

Praksisser af denne art er undertiden kendt som Sort Tantra eller sort magi. Det er ikke til at sige, hvor udbredte de har været i Indien, men de er givetvis blevet praktiseret i nogen grad. Pointen med at fremhæve dem her er at illustrere Tantraens mangfoldige manifestationer, og at vise at som altid kan den samme viden og de samme teknikker bruges til vidt forskellige formål. De kan bruges til at realisere de mest sublime idealer, lige såvel som de mest egoistiske, hensynsløse formål.

I artiklen Tantra i Vesten ser vi på hvad tantraen har udviklet sig til i Vesten idag, og hvilke dele af den der er brugbare for os idag.